Tak for invitationen til stå her i dag, i disse smukke rammer, til at fejre grundloven og dermed vores demokrati.
Grundlovens principper har vist sig særdeles holdbare over tid og givet Danmark et meget stærkt demokratisk fundament, hvor frihed også er ansvar. Ansvar over for os selv og hinanden. Få demokratier står så stærkt som det danske. Derfor skylder vi en tak til grundlovens fædre for det solide arbejde. Vi er et af ganske få lande i verden, hvor de nye medlemmer af Folketinget kan få en fælles introduktionsdag på tværs af partierne. Vi ser det som en selvfølge, det er det ikke, selv i nogle af vores nærmeste nabolande.
Grundloven og den demokratiske ånd, vi har bygget op, gør i dag Danmark til et af verdens rigeste, tryggeste og mest velfungerende samfund. Det kan vi være stolte af. Vi har ytringsfrihed, der sikrer, at alle kan udtrykke deres mening.
Men, og der er et men. Vi har brug for hele tiden at værne om vores demokrati. De seneste år har skærpet opmærksomheden på, hvor vigtigt demokratiet er.
Der er meget polarisering, og sammenhængskraften sættes på prøve. Truslerne mod Grønland har bidt sig fast og er et forsøg på at splitte os.
Der er krig i Europa, nu på 5. år. Det er både trist og skræmmende, hvad Ukraine gennemlever. Et scenarie vi ellers havde tænkt usandsynligt. Derfor bruger vi nu mange penge på oprustning, afskrækkelse. Der er brug for et stærkt forsvar, for at bevare freden. Ruslands ageren og mediemanipulation er kun blevet værre over tid og NATO er klart under pres. Der er igen brug for massive investeringer i Forsvar til at beskytte os selv og vores demokratiske land. Vi kan ikke tage vores sikkerhed for givet eller forvente at andre rager kastanjerne ud af ilden for os.
Men det er ikke kun despoter, også klimaforandringerne er begyndt at sætte spor og en yderligere fattigdom vil give tilskyndelse til migrationer først og fremmest fra Afrika. Det skal vi kunne forholde os til. Lige som vi skal forholde os til vores energiforbrug. Vi skal reducere CO2 og være uafhængige af forsyninger fra lande, der ikke deler vores værdier. Så også klima og energi hænger sammen og er vævet ind i sikkerhedspolitikken.
I denne uge fik vi langt om længe en regering efter valget. Desværre en rød en af slagsen. Meget rød endda. Masser af valgløfter, også af den dyre slags. Hele regeringsgrundlaget er underfinansieret med ca. 20 mia kr, mindst. Og der er løfter om to-lærerordninger i folkeskolen, skattebetalt tandlæge og offentlig transport. Der er flere penge til Arnepension og flere fængselspladser til de overfyldte fængsler. Men det koster alt sammen, og hvem skal betale, det er ikke lige kommet med på de 77 tætskrevne sider.
På plus siden er der nogle løfter om bedre konkurrenceevne og færre byrder til erhvervslivet, som de fleste vil finde hensigtsmæssigt. Sundhedsreform, ældrereform, grøn trepart osv er en videreførelse af den tidligere regerings arbejde. Det kan sådan set være fint nok, at de reformer får lov at virke, ligesom mange andre emner og aftaler berøres i grundlaget og foreslås videreført. Det havde vi også lagt ud med i vores regeringsønsker. Så det skal regeringen ikke kritiseres for.
På overfladen er der skam også lovet nogle skattelettelser, altså for 3 mia kr, men og det er et meget stort MEN. For husk at læse i afsnittet lige ved siden af, hvor satserne ikke lige reguleres. Det er helt konkret politik, der betyder reelle her og nu skattestigninger for 10 mia, når satserne fastfryses i MINDST 2 år. Det betyder, at ALLE de facto kommer til at betale mere i skat fra næste år og måske lidt mindre i moms om nogle år. Så altså en konkret skattestigning nu til mange milliarder solgt på nogle fremtidige løfter om en momslettelse, der formentlig vil blive ædt op af administration og i supermarkedets værdikæde. Det er faktisk ikke engang solidarisk, det er bare socialistisk omfordeling og højere skatter her og nu.
Nå ja, der var højere skatter, men regeringen er jo grøn, siger den. Men læser vi lidt ned i teksten, ja, så er klimaambitionerne faktisk overhovedet heller ikke noget kvantespring, de ligner meget den tidligere regerings, så ingen forbedringer der, og selvfølgelig fristes man til at sige, ja så er der ingen finansiering af grøn omstilling. Altså regeringen er rød, ikke grøn. Det skal bare se sådan ud.
Og tag ikke fejl. Regeringsgrundlaget har også en del god gammeldags socialisme, som mere i kontanthjælp til udvalgte grupper, loft over rentefradraget, favorisering af bestemte fagforbund, mindre økonomi til privatskoler, mere almennyttigt boligbyggeri og passagerafgift på krydstogtsskibe, bare for at nævne nogle af de mest konkrete.
Og dertil kommer så nogle meget store ambitioner for naturen, som landbruget allerede er nervøse for. Med god grund. Der er lagt op til en meget stor armlægning med landbruget, og et sats på små bedrifter, der kan få det svært i et konkurrencepræget marked. Regeringen ønsker økologi, men det sælger ikke i køledisken, så skal det mon også statsstøttes? Noget af kritikken af landbruget er fair fx at lovgivning om halekupering ikke er overholdt og behovet for sprøjteforbud, mens andet virker meget bombastisk og lige rigeligt idealistisk ift virkeligheden. Fremtiden vil vise, hvad de reelt kommer med. Lige nu ser det meget radikalt ud. Men lad os se, vi vil selvfølgelig gå konstruktivt til forhandlingerne med et ønske om et grønnere Danmark, med respekt for, at vi stadig skal kunne producere og afsætte vores varer og have arbejdspladser i hele landet.
Der er som sagt masser af forslag, nærmest faktisk roser og torne blandet godt, som vi vil se konstruktivt på med konservative briller. Den store udfordring er nok at helt overordnet så har aftalen mest af alt rigtig meget MÅSKE.
Der er mange kommissioner, der skal undersøge og foreslå. Der er mange ting, der skal afklares og udredes. Og der er skrevet meget om, at der ikke er kirkepolitik eller fødevareministerium. Men det jeg synes er mest alvorligt, er, at der er faktisk ikke ét ord om afbureaukratisering. Men det kan nok heller ikke lade sig gøre, når der skal udredes og beskrives så meget, som der lægges op til. Det vil bare blive et problem over tid, når vi mangler arbejdskraft.
Så samlet set har jeg helt de samme bekymringer som økonomerne, der mangler anvisning af, hvordan de mange løfter skal betales, og om de forbliver luftige løfter, hvis det ikke lykkes at finde pengene. Og så er jeg godt gammeldags nervøs for, at der bliver opfundet flere nye skatter, som vil ramme vækst og beskæftigelse, samt selvfølgelig at der slet ikke tages fat på afbureaukratisering. Der er mange ledige job i ældreplejen og håndværk. Alligevel er staten fortsat med at ansætte til bureaukrati. Det går simpelthen ikke. Der er brug for at reducere, ikke fordi de ansatte ikke gør det arbejde, de er blevet bedt om eller er dygtige til det, men vi skal nedbringe kontorbureaukratiet og regeljunglen for at frigive midler og hænder til andre opgaver, fx pleje eller forsvar. Det er problematisk, at man slet ikke har forholdt sig til det eller vil gå den helt nødvendige vej med effektivisering af det offentlige. Det kommer vi selvfølgelig til at pege på.
Regeringsgrundlaget viser, at Danmark havde brug for en anden vej, en konservativ vej, hvor vi sænker skatterne, afbureaukratiserer og gør det lettere at drive virksomhed. På den måde kunne vi gøre landet rigere og dermed sikre et grundlag for et godt sundhedsvæsen, en god folkeskole og en tryg alderdom. Det fik vi ikke denne gang, men det vil vi arbejde hårdt for at sætte vores aftryk på. Vi vil gøre alt, hvad vi kan som parti, for at få indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet i denne periode og alligevel trække landet i en mere konservativ borgerlig retning. Det kan vi og vil vi med traditionen for samarbejdende folkestyre og brede forlig. Det giver trods vores politiske uenigheder en trods alt nogenlunde fast kurs for landet, hvor de mest yderligtgående stemmer og splittelser hidtil ikke har fået stor indflydelse. Lad os fortsætte med det.
Så lad mig slutte, hvor jeg begyndte. Vi har med grundloven en stærk demokratisk tradition og et samarbejdende folkestyre, som der al mulig grund til at værne om. Det er en ånd, og ikke bare en gammel tekst. Magten skal tjene borgerne. Og det skal vi blive ved med at værne om.
Tak for ordet