Mine mærkesager

Mennesket før systemet

Politik handler om at skabe et godt samfund. Det betyder, at sundhed, omsorg, forebyggelse og klimaet skal i centrum. Min erfaring fra virkeligheden bruger jeg til at skabe bedre løsninger.

01

Sundhed for alle

Lige adgang til sundhed for alle, unge som gamle, med patientens behov i centrum.

Sundhed for alle

Udfordringen

Ventetiderne er for lange, ikke alle har en fast familielæge, og brugerbetalingen rammer skævt, især for ældre, fordi næsten hele egenbetalingen ligger på tandsundhed og briller.

Det tror jeg på

Danmark har et stærkt sundhedsvæsen med høj kvalitet og moderne behandling, men der mangler sammenhæng og nærhed. Sundhedsreformen lover begge dele, men hvis det skal lykkes er der brug for at holde fokus på at patienten skal i centrum. Der er brug for flere familielæger, for kender din læge dig, får du den rigtige behandling, og det forbedrer overlevelsen.

Det arbejder jeg for

  • En familielæge til alle og bedre sammenhæng for patienter med flere sygdomme
  • Fortsat politisk fokus på psykiatrien og kortere ventetider
  • Patienten før systemet

02

Omsorg for borgerne

Det skal være trygt at blive gammel, og trygt at have et handicap.

Omsorg for borgerne

Udfordringen

Alt for mange er utrygge ved alderdommen, og mennesker med handicap møder stadig manglende tilgængelighed, uklar kompensation og svingende kvalitet i botilbud.

Det tror jeg på

Tryghed og værdighed gælder hele livet, uanset om behovet for hjælp skyldes alderdom, handicap, ulykke eller sygdom. Det er et samfundsansvar.

Det arbejder jeg for

  • Værdig ældrepleje, man kan stole på
  • Velfærdsteknologi på dine præmisser
  • Ligestilling af handicap og tilgængelighed tænkt ind i gadebilledet
  • Mulighed for job til mennesker med funktionsnedsættelse og høj faglig kvalitet i botilbud

03

Frihed til familierne

Familierne ved bedst, hvordan deres hverdag skal være.

Frihed til familierne

Udfordringen

Børnefamilierne oplever en hverdag, hvor politiske løsninger sjældent passer til deres virkelighed.

Det tror jeg på

Familien er central i vores liv. Her skabes de normer og værdier, der er forudsætningen for et stærkt samfund, hvor mennesker kan trives.

Det arbejder jeg for

  • En politik, der understøtter børnefamilierne bedre
  • Frihed til at indrette dagligdagen, som det passer familien
  • Rettigheder til pårørende ved sygdom
  • Rammer der styrker fællesskabet omkring børn og unge

04

Forebyggelse

Det sunde valg skal være det nemme valg.

Forebyggelse

Udfordringen

Forebyggelse af sygdom er et personligt ansvar, men ikke alle har lige let ved det.

Det tror jeg på

Et sundt liv kræver, at man jævnligt dyrker motion, også styrketræning. Derfor skal tilbuddene være gode og lettilgængelige.

Det arbejder jeg for

  • Lige adgang til et sundere liv, også for dem, det er svært for
  • Forebyggelse af tandsygdomme, rygestop og mere bevægelse

05

Klima

Vi skylder vores børn og børnebørn at tage ansvar.

Klima

Udfordringen

Klimaforandringer, CO2-udledning og miljøfremmede stoffer i grundvandet truer den natur og det land, vi giver videre.

Det tror jeg på

Den grønne omstilling er vores ansvar: at passe på kloden, den danske natur, det rene vand og den rene luft til de næste generationer.

Det arbejder jeg for

  • Aktive indsatser for at reducere CO2-udslippet
  • Beskyttelse og udbygning af den danske natur

Har du en erfaring, jeg bør kende?

De bedste løsninger opstår, når politik møder virkeligheden.

Deltag i samtalen